23948sdkhjf

Frygtede eksplosion i grænsehandel - sådan gik det ikke

I et forsøg på at holde økonomien i gang på trods af corona valgte den tyske regering i sommer at nedsætte momsen fra 7 til 5 pct. året ud.

Det udløste fra danske organisationers side en frygt for, at grænsehandlen ved den tyske grænse ville stige endnu mere.

Efter tre måneder med den lavere moms er der dog intet, der tyder på det, viser en rundringning, som FødevareWatch har foretaget til De Samvirkende Købmænd, Fødevaredanmark, Fakta og Fleggaard.

Fra De Samvirkende Købmænd lød det i første omgang, at man forventede en "eksplosion" i grænsehandlen som følge af momsnedsættelsen, men det tager adm. direktør John Wagner nu tilbage.

- Det ville være synd at sige, at der er sket en eksplosion i grænsehandlen. Grænsehandlen er i dag mindre, end den var før corona. Det tilskriver vi en række forskellige faktorer, som at folk stadigvæk er i tvivl om, hvor sikkert det er, og hvorvidt de skal have mundbind på, siger han til mediet. 

Lige som danske butikker har berettet om færre kunder, der til gengæld køber i samme mængder som før, er det også tilfældet i grænsebutikkerne, ifølge direktørerne for Fakta og Fleggaard, der begge afviser at kunne nå op på samme omsætning som sidste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081